Konflikter i hverdagen

Konflikter som resultat af uenigheder

Hvilke farver er de ”rigtige” at blande sammen i vaskemaskinen og hvordan er den rigtige måde at strukturere glas, bestik og tallerkner i opvaskemaskinen? og må mobilen være synlige under aftensmaden?

Der er mange holdninger til hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor konflikter i hverdagen opstår. Derfor er det også utopi at tro at vi kan undgå konflikter i parforholdet og familielivet.

Det handler mere om at blive klar over, hvordan vi kan have uenigheder, uden de eskalerer til konflikter og stridigheder som over tid frarøver kærligheden til hinanden.

Hvis vi er villige til at arbejde på at skabe et langt og trygt forhold til vores partner, er det vigtigt at have fokus på sammen at arbejde på at bevare kærligheden og nærheden til hinanden igennem hele livet.

Amerikansk psykolog John Gottman, har studeret parforhold gennem sin karriere og han fandt ud af at der er et mønster mellem eskalering af parforholds konflikter og potentiel skilsmisse.  

Parforhold og Kritik

Kritik er en af de fire potentielle udløsere til at op starte konflikter i parforholdet. Kritik indebærer mere end blot at udtrykke utilfredshed, det er også en angrebslignende tilgang, hvor partneren som person angribes snarere end den specifikke adfærd. Dette kan eskalere konflikter ved at skabe følelser af afvisning og skam.

Gottman understreger, at kritik kan tage mange former - fra åbenlyse anklager til mere indirekte, passiv aggressive kommentarer. For eksempel kan en partner sige, "Du gør altid…" eller "Du er altid sådan." Generaliseringer skaber en negativ fortælling om partneren, hvilket kan have en negativ effekt på parforholdet over længere tid.

For at undgå de destruktive virkninger som kritik kan tilføre, kan en anbefaling være en mere konstruktiv tilgang. Dette indebærer at fokusere på at minimere kritik af partners person eller personlighed f.eks. "du er sgu også altid så sur…", "hvorfor smiler du aldrig…".

Ved at minimere kritiske udtagelser og i stedet have fokus på mere positive udtagelser om hinanden, skabes der mere samhørighed og kærlighed i forholdet. f.eks. "hvor er det dejligt du har lavet kaffe, det havde jeg virkelig behov for...", "Jeg værdsætter virkelig den måde du har taget dig af børnene i dag, så jeg kunne få et øjeblik for mig selv…"

Læg mærke til om du kan stoppe med at angribe din partner og bliv i stedet på egen bane halvdel. Brug "jeg"-udsagn til at udtrykke følelser og behov. "Jeg blev lidt ramt af det som skete i morges…", "jeg kan mærke jeg er frustreret over at vi bliver uvenner", "jeg vil ønske vi kunne gøre noget andet end at råbe af hinanden…" eller noget helt tredje, hvor du taler ud fra hvad du mærker, uden at pege fingre af din partner. Undgå at bruge "du"- udsagn.

Parforhold og forsvar

Forsvaret opstår ofte som reaktion på kritik eller anklager fra ens partner. I stedet for at tage ansvar for ens egen adfærd, forsvarer den anklagede partner sig selv ved at undgå at tage skylden på sig eller ved at skubbe ansvaret over på den anden.

Den forsvarende reaktion kan skabe en ond cirkel af gensidige beskyldninger, hvor begge parter undgår at tage ansvar for konflikten. Hvis ingen af partnerne har overskud til at trække sig tilbage, for at se konflikten fra oven og derved prøve at få konflikten til at falde til ro, er der stor sandsynlighed for, at små ligegyldige hverdags konflikter kan blive til personlige beskyldninger og anklager. f.eks. "du opfører dig som et lille barn…" eller "hold kæft du ligner din mor…" eller "Hvorfor er du altid så dum at høre på…" eller "nu kan jeg bedre forstå hvor du har det fra..." små udtagelser som refererer til hvem vi er og hvor vi kommer fra - vi kan kalde det vores bagage.   

En partners evige forsvarstale kan være ødelæggende, da det forhindrer ægte løsninger på konflikterne. Når ens partner altid forsvarer sig selv, kan det skabe en følelse af at ens partner ikke tager ansvar. Det er med til at man ubevidst ligger afstand til sin partner. Over tid kan det være medvirkende til øgede frustrationer og konflikter.

For at minimere forsvarstankegangen bliver vi nødt til aktivt at lytte til hinanden og erkende, at der skal to til at danse tango, altså at skabe en konflikt. Med den tankegang er det logisk at der, derfor også skal to til, at arbejde sammen om at minimere konflikterne.  

Parforhold og tilbagetrækning

Tilbagetrækning, også kendt som "stonewalling," eller på dansk stenmuren, kan underminere et parforhold. Det indebærer, at en partner trækker sig tilbage fra konflikten ved at undlade at deltage i samtalen eller give udtryk for følelser. Dette kan ske, når ens partner føler sig overvældet, ikke kan se hvordan de skal løse konflikten eller føler sig afmægtig og derved ikke er i stand til at håndtere konflikten.

Tilbagetrækningsstrategien kan være særlig skadelig, da det efterlader den anden partner følelsesmæssigt forladt og ude af stand til at løse konflikten. Når ens partner oplever stonewalling, oplever den anden ofte en manglende interesse eller engagement, hvilket kan føre til yderligere frustration og isolation. 

For at modvirke tilbagetrækning kan det hjælpe at italesætte over for hinanden hvad I ønsker for en samtale, så konflikt og misforståelser bliver minimeret. Der skal være fokus på at skabe et trygt rum, hvor i sammen arbejder hen mod en løsning til at forstå hinanden bedre.

Snak om muligheden for at tage en time-out i jeres samtale hvis en af jer har behov for at tænke over hvad der skal svares. Det er ikke altid man sidder med et svar, en time-out kan derfor være en idé i forhold til at minimere konflikterne i at eskalere.

Det vigtigste er at få løst konflikterne konstruktivt, så gå til og fra snakken, hvis i bliver følelsesmæssigt revet med af det der bliver sat ord på.

Åbenhed, ærlighed og engagement er afgørende for at overvinde tilbagetrækningens destruktive påvirkning på parforhold.

Parforhold og foragt

Foragt er en særlig skadelig form for konfliktudløser der går ud over kritik. Det indebærer en følelse af overlegenhed eller nedvurdering af partneren som kan komme til udtryk som sarkasme, latterliggørelse eller nedladende kropssprog.

Foragt kan være ødelæggende for forholdet, da det skaber et miljø af fjendtlighed og manglende respekt for hinanden.

Gottman identificerer foragt som en af de stærkeste forudsigelser for skilsmisse. Når foragt bliver en fast bestanddel af vores måde at tænke og kommunikere til hinanden, er det svært for par at opretholde følelsesmæssig forbindelse til hinanden. Det vil sige vi ser hinanden som ting, noget vi nødvendigvis ikke har følelser for og ikke som et menneske. Den negative energi, der følger med foragt, underminerer tilliden og skaber en barriere for åben og ærlig kommunikation til hinanden.

For at slippe af med foragten skal der være fokus på empati og respekt for partneren. Dette kræver at lytte aktivt og inkluderende til partnerens synspunkter.

Undgå nedværdigende sprogbrug og kropssprog f.eks. himmelvendte øjne, rysten på hovedet eller højlydte irritations lyde, som eks. tunge suk. Husk at der er større sandsynlighed for forståelse og værdsættelse for hinanden, ved at opbygge en atmosfære af respekt til hinanden. 

Hvad trigger min partner i mig?

Mange af os har en overbevisning om, at det ca. 90 % af tiden er vores partner som er skyld i konflikternes udvikling i parforholdet. Gottman belyser derimod i sine studier, at ca. 90 % af vores konflikter skabes af erfaringer og erindringer, som vi selv har med os i bagagen og som vi bringer med ind i forholdet. 

Konfliktmateriale som jeg selv oplever kan være sprængfarligt i mit eget forhold, er når min kæreste siger noget som kan lyde som kritik eller en bebrejdelse af mig. f.eks. kan hun sige, ”er du ikke startet med at lave aftensmad endnu” det er bare et spørgsmål. Men i mine øre, lyder det som kritik, da det minder mig om 7 klasse i folkeskolen, hvor min gamle tysklære kritiserede mig for ikke at have formået at oversætte alle tyske sætninger til dansk som vi havde fået som lektier dagen før.

Kritikfølelsen kunne jeg også tidligere opleve, hvis en kollega på min daværende arbejdsplads udtalte sig kritisk om en arbejdsopgave. Det var som om, at der var en direkte forbindelse mellem kritik og bebrejdelsesfølelserne til episoden i folkeskolen. 

Derfor er det essentielt at se tilbage på vores levede liv for, at blive klogere på hvorfor vi reagere som vi gør og hvorfor konflikten med vores partner eskalere. Hvad er det som jeg bliver ramt af? og hvad minder det mig om fra tidligere? som ikke nødvendigvis er min partners skyld eller ansvar.

Når forståelsen har indtruffet, er det muligt at arbejde videre med hvordan man så håndtere følelserne når de opstår i nye sammenhænge.